Individuel terapi

Få støtte til bedre at kunne mærke dig selv og få klarhed over den rette vej for dig
Individuel terapi

Alle mennesker oplever i perioder at tvivle på sig selv eller på anden måde være følelsesmæssigt ude af balance. Befinder du dig i øjeblikket et usikkert eller selvkritisk sted i livet? Her kan terapi hjælpe til at gøre klart, hvilke negative mønstre, der er skyld i hårdknuderne – og når du er blevet bevidst om dine mønstre, kan du begynde at gå ad nye stier; her kan du øve dig i at træffe valg, der på helt nye måder er i overensstemmelse med de drømme og mål, du har.

Terapi handler altså om at finde en hensigtsmæssig måde at forholde sig til sig selv og sit liv på. At tillade sig selv at blive sårbar, blive taget alvorligt, blive lyttet til, spejlet og forstået af et menneske, der holder overblikket for dig, og ser hvilke processer, der kan lede til positiv forandring for dig.

Mange kommer i terapi med besvær i forbindelse med kærlighed, selvværd, ensomhed, intimitet mm., men fælles for alle de klienter, jeg sidder overfor, er den store betydning relationer til andre mennesker har for deres væren i verden. Helt generelt tillægger jeg relationer kæmpestor betydning; vi er nemlig formet og modelleret ud af vores tidlige relationer, og er helt overordnet blevet til de mennesker vi er, i mødet med andre mennesker. Smerte skabes i relationer, gentages i relationer og heles i relationer.

Når du er i terapi hos mig, møder jeg dig hvor du er. Du får støtte til bedre at kunne mærke dig selv, lære dine følelser at kende og bedre kunne drage omsorg for dem, når svære situationer er i spil for dig. Min personlige tilgang til terapi er primært emotionsfokuseret og kognitiv, men når det er sagt, er der ikke ét forløb eller menneske, der er ens. Kun du er ekspert i din egen virkelighed, så dit specifikke ståsted vil altid være mit udgangspunkt, og min terapeutiske praksis vil tilrettelægges og navigeres efter dit sind og din unikke livssituation.

»
Jeg har lært at ”mærke efter” selvom det altid har været svært, og så er jeg blevet stærkere.
Jeg har været hos psykologer nogle gange som var ret stille, og selvom Marie har en behagelig og blid tilgang så siger hun mange ting omkring det vi taler om, og lærer fra sig, og det har jeg virkelig haft behov for. Det er meget trygt at være hos hende. Jeg bliver som en åben bog og hun er meget tydelig i sine råd. Jeg har lært at ”mærke efter” selvom det altid har været svært, og så er jeg blevet stærkere efter jeg er begyndt at gå hos hende. Marie kan helt klart anbefales hvis man mangler en dygtig terapeut.
Kathrine, 29, 2023
»
Jeg har fået nogle nye indsigter i nogle ting fra min fortid, som jeg ikke havde fået uden Maries hjælp.
Jeg havde fået Marie anbefalet af en bekendt og det har været alle penge værd at købe et forløb. Jeg har fået nogle nye indsigter i nogle ting fra min fortid, som jeg ikke havde fået uden Maries hjælp. Jeg går altid lettet fra hende. Varmeste anbefalinger og mange tak herfra.
Mads, i 30’ne, Sjælland 2023
»
Hun er en fantastisk støtte til det svære, og så har hun et hav af brugbare værktøjer.
Faktisk startede jeg i sammen med min kæreste i parterapi hos Marie, men efter vores forløb er jeg begyndt at se hende i individuel terapi. Hun er en fantastisk støtte til det svære, og så har hun et hav af brugbare værktøjer som jeg bruger flittigt i det daglige, både i mit parforhold men også i min personlige rejse gennem livet med børn og karriere. Varmeste anbefalinger herfra!
Mille, 39, København
Andres oplevelser
Priser
Individuel terapi
Indledende telefonisk
session 15 min.
60 min.

GRATIS
Kr. 900,-
90 min.
Kr. 1.300,-
Om mig
Jeg er cand.mag. i sprogpsykologi, certificeret parterapeut og terapeut, og driver min egen praksis i indre København. Mit fundament inden for terapi er primært emotionsfokuseret, hvilket overordnet centrerer sig om at udforske, forstå og ændre vanskelige og fastlåste følelser og mønstre.

Ud over terapiens verden, spænder mine uddannelser over et bredt felt af områder som kropsforståelse og mentaliserings- og kommunikationspraksisser. Jeg har blandt andet et par yogalæreruddannelser med mig i bagagen, som giver mig andre, effektive metodikker inden for menneskelig udvikling.

Jeg er mor til to (både en stor og en lille), har en dejlig kæreste, som jeg bor sammen med, og er lykkelig skilsmisseramt fra min eksmand, som jeg var sammen med i 11 gode år. Min personlige rejse gennem livet har, selvfølgelig kombineret med mine studier, ledt mig til det, jeg i dag har helliget min karriere til: at hjælpe individer og par, der af den ene eller anden grund har mistet gnist, tiltro, intimitet eller generel balance i tilværelsen.
Marie Maribo
» Jeg er dybt optaget af at skabe et mildt rum som uvildig tredjepart, hvor rødderne igen kan mærkes fra det sted, forelskelsen skete - her er det muligt at møde sin partner med ny åbenhed og forståelse, selv i parforholdets storm.
Jeg har personlig erfaring med blandt andet åbent parforhold, det hektiske liv som småbørnsforælder, skilsmisse-rutsjebanen, utroskab og dysfunktionelle familiedynamikker. Med andre ord har jeg været flere af de rigtigt tunge steder selv, så jeg ved kun alt for godt hvor stor en overvindelse det er, at række ud efter en terapeut. Til gengæld er jeg også bevis på, at en neutral byggeplads til at opføre et nyt fundament er afgørende for, om fundamentet kan holde i det lange løb.